Deeskalerende kommunikation
Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter der arbejder med borgere med sindslidelser indenfor behandlingspsykiatri, socialpsykiatri, ældrepleje og lignende.
Beskrivelse:
Deltageren har viden om deeskalerende kommunikation og kan ud fra en relations- og individorienteret tilgang i arbejdet med borgere med sindslidelser:
vurdere behovet for deeskalerende kommunikation med henblik på nedbringelse af tvang
forebygge konflikter eller risiko for eskalering i konfliktfyldte situationer ved at anvende deeskalerende kommunikation
Deltageren kender de kommunikative deeskalerende teknikker og har trænet anvendelsen af disse.