For virksomheder

Efteruddannelse kan styrke medarbejdernes kompetencer, skabe nye muligheder i virksomheden og sikre, at I er godt rustede til fremtidens opgaver.
Hos UCE kan virksomheder både tilmelde medarbejdere til eksisterende AMU-kurser og få hjælp til at tilrettelægge kurser, der passer til virksomhedens behov.
Virksomheden kan tilmelde medarbejdere til AMU-kurser via voksenuddannelse.dk.

Gå ind på voksenuddannelse.dk og vælg "Søg AMU-kursus". Her kan I søge efter branche og kursus og eventuelt vælge UCE Nykøbing F. På kursusoversigten kan I se kursusnavn, dato og antal ledige pladser.

UCE hjælper gerne med at finde det rigtige kursus og besvare spørgsmål om indhold, datoer og tilmelding.
Har I behov for et kursus, der er tilrettelagt specifikt til jeres medarbejdere eller arbejdsopgaver, kan UCE hjælpe med at finde en løsning.
Et kursus kan blandt andet tilrettelægges med:
  • undervisning på arbejdspladsen
  • undervisning uden for normal arbejdstid
  • ekstra undervisere
  • andre særlige afholdelsesvilkår.
Særlige afholdelsesvilkår kan tilbydes mod betaling af et tillæg ud over den obligatoriske deltagerbetaling.
Ønsker I et særligt tilrettelagt kursus, kan I kontakte Britta Alsgren på telefon 51 85 40 95.
Hvis en virksomhed ønsker, at et kursus gennemføres, selv om der ikke er et fuldt hold, kan uddannelsen gennemføres efter tompladsordningen. Virksomheden betaler i så fald for de resterende ledige pladser.
Når virksomheden betaler løn til medarbejderen under uddannelsen, er det arbejdsgiveren, der søger om VEU-godtgørelse og befordringstilskud via voksenuddannelse.dk.
VEU-godtgørelse er en kompensation for medarbejderens tab af løn eller mulighed for arbejde, når medarbejderen deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
VEU-godtgørelsen udgør 100 % af den højeste dagpengesats.

Befordringstilskud er et tilskud til medarbejderens transport til og fra uddannelsesstedet. Transportudgifterne dækkes ikke nødvendigvis fuldt ud.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) administrerer og udbetaler VEU-godtgørelse og befordringstilskud.
Hvis en medarbejder bliver forhindret i at deltage, skal virksomheden melde medarbejderen fra så hurtigt som muligt.

Ved framelding senere end 7 dage før kursusstart eller ved udeblivelse opkræves et gebyr hos den, der har tilmeldt medarbejderen.

Kurser på op til 37 timer
  • Framelding senere end 7 dage før kursusstart: 1.500 kr. pr. deltager.
  • Udeblivelse eller afmelding på første kursusdag: 2.500 kr. pr. deltager.
Kurser over 37 timer
  • Framelding senere end 7 dage før kursusstart: 2.500 kr. pr. deltager.
  • Udeblivelse eller afmelding på første kursusdag: 3.500 kr. pr. deltager.
I visse tilfælde kan arbejdsgiveren fritages for afmeldingsgebyret. Det gælder blandt andet, hvis:
  • arbejdsgiveren dokumenterer lovligt forfald, for eksempel sygdom
  • en anden medarbejder erstatter den afmeldte eller udeblevne medarbejder senest den første kursusdag
  • uddannelsen aflyses på uddannelsesstedets foranledning.

Kontakt UCE

Har I spørgsmål om kurser, tilmelding, datoer, særlige forløb eller mulighederne for efteruddannelse, er I altid velkomne til at kontakte UCE.
Relaterede medarbejdere
Britta Alsgren
Britta Alsgren
Teamkoordinator
Anlægsgartner og struktør, Auto og bilsyn, Bygge og anlæg, Ejendomsservice og rengøring, El og VVS – herunder robotteknik, Fødevarer, gastronomi og ernæring, Ledelse og organisering, Murer og tømrer, Sikkerhed og miljø, Stillads, Svejsning, Transport, truck, og kran, Certifikatkurser
Sabrina
Sabrina
Uddannelseskonsulent
Efter- og videreuddannelse inden for sundhed, service og pædagogik