Neuropædagogisk indsats i pædagogisk arbejde
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demenssygdom. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelse:
Deltagerne kan udvælge og anvende metoder, der fremmer udvikling og trivsel hos barnet/den unge eller den voksne, på baggrund af forståelse for borgerens behov for neuropædagogiske indsatser, i det pædagogiske arbejde.
Deltagerne kan forholde sig og medvirke til udvikling af trivselsfremmende miljøer, der med afsæt i neuropædagogisk viden og en grundlæggende forståelse af hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration, tilgodeser menneskets læringspotentiale og udvikling.
Deltagerne kan, med afsæt fra et neuropædagogisk perspektiv, reflektere over og analysere egen rolle i det relationelle samspil, så trivslen fremmes mellem barnet/den unge eller den voksne.